Samarbejdsaftale med Iwata | rmpaint
 
 
 
 
 
Nyheder
Samarbejdsaftale med Iwata

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere, at vi har en nordisk aftale på plads med sprøjtepistolsleverandøren Anest Iwata. Der var en klar efterspørgsel efter Iwatas produkter på markedet og i kombination med andre faktorer var det et naturligt skridt for os at få Iwata ind i vores sortiment.

Vi befinder os i en fase, hvor vi bl.a. er i gang med at udvælge det præcise sortiment, men aftalen er som sagt på plads og der kan foretages bestillinger. 

Iwata har sin nordiske base i Göteborg, med administration/salg og lager. Dette indebærer bl.a. korte leveringstider og en naturlig nærhed til service og support.

Vi er overbeviste om, at Iwata bliver et godt tillæg til
vores sortiment, hvilket vil gøre os mere komplette på tilbehørsområdet.