Farvetrends i 2018 | rmpaint
 
 
 
 
 
Nyheder
Farvetrends i 2018

Har du valgt farven hvid til din bil? Så er du med i toppen af den nyeste statistik, der viser, at næsten hver tredje person i Europa kører rundt i en hvid bil.

Hvid tager førstepladsen

BASF’s Coatings-afdeling har udgivet en global analyse af autofarver i 2018, og igen har den hvide autofarve vist sig som den mest populære. 

Det er især de akromatiske farver - dvs. hvid, sort, grå og sølv - der stadig dominerer på vejene. Globalt set dækker farverne nemlig hele 80 % af alle biler. Heraf står den hvide farve klart som den mest populære i Europa. Til gengæld er der et lille fald i sølvfarvens popularitet i sammenligning med sidste år.

Blå hitter blandt de kromatiske farver

Blandt det store udvalg af kromatiske farver – dsv de rene farver - lander blå som den mest populære farve og den røde følger tæt op på en anden plads. Videre informerer BASF også om, at disse farver har en højere popularitet blandt de mindre køretøjer. Når det kommer til segmentet med de større køretøjer, var der dog et signifikant fald i disse farvers popularitet, der må se sig overhalet af de populære hvide og sorte autofarver.

Effekter skaber variation på de europæiske veje

Nye tendenser er dog også på vej, og i Europa er næsten hver femte bil lakeret med en grå farve, og dermed lander denne farve også som den anden mest populære farve i Europa. Forbrugere kan vælge mellem 110 variationer, der rangerer fra lysegrå til en mørk, metallisk antracitgrå. Her kan den blå farve dog også lidt og byder ind med det højeste antal af mulige variationer med hele 140 nuancer. Landskabet for effekter i autolakering udvikler sig konstant og formes af nye og inspirerende ideer,” siger Mark Gutjahr, Head of Automotive Color Design Europe ved BASF’s Coatings division.

Farver og bæredygtighed

Som en del af BASF’s designinnovationer tilbyder de også et større udvalg af bæredygtige løsninger indenfor autolakering. Blandt andet bidrager lakeringer, der muliggør en hurtigere applikation- og hærdningsproces, til et reduceret CO2-udslip på op til hele 20 %.

Du finder den fulde rapport i den vedhæftede fil. 

 

 
 
By continuing to browse the website you are agreeing to our use of cookies to propose you the most relevant services and offers. For more details, review our cookies policy.
Click here and agree